Kære forældre
Som en del af pasningsgarantien skal Struer Kommune på alle hverdage med undtagelse af d. 5. juni og d. 24. december tilbyde forældre pasning.
Dagtilbud og SFO i Struer Kommune har fællespasning følgende dage i 2023:
• Skolernes vinterferie uge 7, torsdag og fredag d. 16. og 17. februar
• Påsken uge 14, mandag - onsdag d. 3. - 5. april
• Fredag efter Kristi Himmelfartsdag, fredag d. 19. maj
• I skolernes sommerferie i ugerne 28, 29 og 30
• Skolernes efterårsferie uge 42, torsdag og fredag d. 19. og 20. oktober
• Mellem jul og nytår, onsdag - fredag d. 27. - 29. december
På disse dage vil der blive arrangeret fællespasning. Vestbyens Dagtilbud varetager pasningen for dagtilbud og Parkskolen varetager for SFO.
Med venlig hilsen Lederne i Struer Kommunes Dagtilbud og SFO