Vestbyens Dagtilbud

Mad og måltidspolitik

 

Maden:
Mange børn er i pasning størstedelen af dagligdagen. Derfor er det utrolig vigtigt for os her i institutionen, at børnene får en sund og varieret kost. Vi vægter meget højt, at maden er lavet fra bunden af gode råstoffer. 

Vores vision i forhold til måltiderne er at styrke børnenes selvhjulpenhed, samarbejdet imellem dem og plads til selv at kunne vælge. Oftest ses det, at når de spiser den serverede mad, gør sidemanden også et forsøg, og på denne måde skaber vi nogle børn som tør prøve noget nyt og hvor de finder ud af, at der er mange ting, som de godt kan lide. Vi lærer børnene at vælge den sunde ernæringsrigtige mad i stedet for det usunde. Såfremt et barn absolut ikke kan lide maden, vil der dog altid kunne serveres rugbrød istedet.

Årstidens frugt og grønt indgår i den daglige planlægning af menuerne. Derfor er årstidens frugt og grønt en god variation hele året rundt. 

Madordningen er sammensat ud fra de 10 kostråd, hvor der tages højde for variation:

  • Der serverer altid frugt og grønt til alle måltider.
  • Fuldkornsprodukter; Boller, franskbrød brød, rugbrød, pasta, bulgur og ris og kartofler.

  • Fisk serveres gerne til rugbrødsdagene, erfaringen har vist os, at de spiser mere fiskepålæg.

  • Mindre sukker og salt

  • Mindre mættet fedt.

  • Magre mejeriprodukter; minimælk til børnehavebørnene, men letmælk til vuggestue, så de har brug for meget fedtstof i deres daglige energiindtag.

  • Drik vand

Morgenmad
Morgenmaden består af minimælk, havregrød, havregryn, rugfras, hvortil vi serverer rosiner, kanelsukker. 

Engang imellem vil der også blive serveret hjemmelavet yoghurt med hjemmelavet mysli.

Formiddag:
For at stabilisere børnenes blodsukker bliver der hver formiddagen serveret både frugt/grønt, samt boller, rugbrød, skorper, forskellige slags knækbrød.

Frokostmåltid:
I vinterhalvåret serveres som regel varm mad 3 dage om ugen og 2 dage med rugbrød med forskellige varianter af pålæg, så der er mulighed for at vælge fra eller til.

I sommerhalvåret serveres som regel 2 varme måltider om ugen og 2 dage med rugbrød med forskellige varianter af pålæg og 1 dag hvor vi får noget lunt efter hvad vejrudsigten meddeler.

Eftermiddag:
Igen, for at stabilisere børnenes blodsukker bliver der ligesom om formiddagen serveret både frugt/grønt, samt boller, rugbrød, skorper, forskellige slags knækbrød.

Torsdag er en særlig eftermiddag. Vi har valgt at det er torsdag, der er torsdagsfristelser, da nogle af børnene holder fri om fredagen, og derfor får de lidt ekstra lækkert. Det kan f.eks. være forskellige varianter af yoghurt, pizza, pølsehorn, toast, jordbærgrød m. mælk osv. og børnene ELSKER det. 

Sen eftermiddag:
Til de børn som bliver hentet sent, vil der altid kunne findes en lille snack til dem.

Diæter:
Der tages højde for muslimer, laktose intolerante og andre diæter. Kontakt derved køkkenet i børnehaven.

Undtagelser:
Vuggestuen
De vil altid få serveret letmælk (evt. sødmælk) hvis der er behov for dette, og der vil altid være fedtstoffer til hvert måltid, så de får dækket deres behov af dagligt fedtindtag.

Læs Fødestyrelsen Kontrolrapport for Vestbyens dagtilbud på flg link: 

http://www.findsmiley.dk/909030

KONTAKT INFORMATION
Vestbyens Dagtilbud
Park Alle 14
7600 Struer
9684 8906
Dagtilbudsleder
Henrik Andersen
henrika@struer.dk
22 45 70 96